23948sdkhjf

Facebook-svindlere går efter storcentre

Kolding Storcenter, Bruun's Galleri og Lyngby Storcenter advarer mod falske konkurrencer.
Folkene bag de falske konkurrencer på Facebook har tilsyneladende skiftet jagtmarker, fortæller DR P4 Trekanten

Tidligere var det dyre biler og møbler, som Mercedes og Arne Jacobsens møbler, der udlovet i de falske konkurrencer, men lige nu advarer blandt andre Kolding Storcenter, Bruun's Galleri og Lyngby Storcenter mod falske sider på Facebook med konkurrencer. Det samme gør Fakta og Netto.

Kolding Storcenter har anmeldt den falske side til Facebook, og det samme har mange Facebook-brugere, fortæller centerchef Gitte Lindbo.

- Der er rigtigt mange der har anmeldt siden, og har været en positiv oplevelse at vores kunder og følgere på Facebook er interesserede i at hjælpe os, siger hun.
Fidusen bag de falske sider er, at brugerne bliver lokket ind på en konkurrence om en iPhone 6s.

For at "vinde" telefonen skal man indtaste sit navn, mail-adresse og fødselsdag. Oplysningerne sælger bagmændene videre til andre firmaer, der gerne vil i kontakt med mulige kunder.

Deltagerne risikerer derfor at blive overvældet med spam-mail og opringninger fra emsige telefonsælgere, fortæller journalist Karina Mimoun, der blandt andet skriver om digital svindel.

- Det kan være utroligt svært at komme af listerne igen. Det er lige før man skal ændre mailadresse og telefonnummer, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081